Julia

Sleeve gastrectomy

patient sleeve gastrectomy

I april 2016 bestemte jeg mig for at få lavet en gastric sleeve, 24 år gammel. Jeg havde været overvægtig hele mit liv, og pludselig følte jeg, at nu måtte det være nok. Jeg havde forinden været på talrige slankekure med yoyo-vægt til følge, siden teenage alderen, men som så mange andre så gik vægten 10 kg ned, 15 kg op, 10 kg ned og 20 kg op. Energien til yoyo-slankekure havde jeg ikke længere. Jeg vidste at jeg havde prøvet alle mulige diæter og træning, men jeg kunne ikke holde til det mere end nogle måneder, hvilket gjorde, at jeg følte mig mislykket. Vægtoperationen var min sidste udvej, og den bedste beslutning jeg har taget!

Min mor havde fået en sleeve hos Capio CFTK i 2011 og det var hende som inspirerede mig til at gøre det samme. Her i efteråret ærgrede det mig, at jeg ikke havde fået operationen tidligere. Men jeg var ikke klar til det tidligere, så enkelt er det.

Da jeg ringede til Capio CFTK første gang, talte jeg med en fantastisk sygeplejerske. Jeg følte mig meget tryg både mht. hende og det resterende personale hos Capio CFTK. Efter en måned fik jeg en operationstid, men pga. dårlige stofskiftetal blev operationen udsat til den 6.september 2016.

Jeg er 177 cm høj og vejede 122,7 kg. Inden operationen tabte jeg mig 7 kg og det var meget lettere end jeg havde troet. Jeg fløj op til Stockholm dagen inden min operation med min søster, som var med for at holde mig med selskab. Jeg var nervøs, mest for operationen, men meget motiveret. Endelig skulle mit liv forandres!

Nu er der gået 1 år og 4 måneder siden min sleeve-operation og jeg har det bedre end nogensinde. Jeg vejer 80 kg og jeg har nået min målvægt. Træningen er ikke længere hård, men noget som jeg har brug for til at føle mig godt tilpas og stærk.

Jeg har haft det fantastisk godt fra dag et og jeg kan spise hvad som helst uden at blive dårlig. Operationen er uden tvivl den bedste beslutning jeg har taget i mit liv. Det er så fantastisk at have det så godt som jeg har det.

Flere patienthistorier 

Kontakt os

Kontakt os, så vender vi tilbage til dig med svar alternativt ringe til os på 70 25 42 50.

Samtykke