Capio CFTK udfører gastric bypass på de patienter der ikke ønsker sleeve gastrectomy og som har et BMI på 30-55.
Hvad indebærer gastric bypass?
Denne operation indebærer, at en større del af mavesækken kobles fra. Samtidig afkobles en del af tyndtarmen også fra næringsoptagelse. Det er således en kombination af nedsat næringsindtag til mavesækken og nedsat næringsoptagelse i tyndtarmen, som medfører vægttabet.
Metoden giver et sikkert og varigt vægttab. En ulempe er, at der på sigt kan opstå mangel på vitaminer og andre næringsstoffer. Livslang kontrol af dette er derfor nødvendig efter denne operation. Efter en gastric bypass er der en vis risiko for tarmslyng i det efterfølgende forløb (1 %).
Et problem kan være såkaldt dumping, eftersom den nedre mavemund ikke længere regulerer, hvor hurtigt føden når tarmen. "Hurtige kulhydrater" kan give en følelse af svimmelhed, mathed, koldsved og hjertebanken.
Forberedelser til operationen
Du vil modtage information inden operationen, og det er meget vigtigt, at du gennemgår det hele grundigt. Du vil også modtage information om de blodprøver, som vi anbefaler, at du får taget cirka fire uger før operationen. Er der noget der føles uklart, er det meget vigtigt, at du kontakter klinikken i god tid.
Inden din gastric bypass skal du på en kaloriefattig diæt i en til tre uger. Årsagen er, at leveren ofte er forstørret ved overvægt, hvilket kan gøre operationen sværere. Ved at tabe sig på kort tid reduceres leverens volumen og dermed også risikoen for komplikationer. Hvor længe diæten skal vare bestemmes blandt andet ud fra dit nuværende BMI.
Hvis du ryger, er det nødvendigt, at du stopper med at ryge senest fire uger før operationsdagen. Det påvirker dit helbred til det bedre både i forbindelse med operationen og på længere sigt. Rygestop mindsker risikoen for komplikationer og får sårene til at hele lettere.
Efter operationen
Efter operationen ligger du på opvågningsafdelingen et par timer, hvorefter du kommer ind på en almindelig afdeling. Her vil du få pleje i 2 døgn. Den generelle helbredstilstand efter en operation er forskellig fra person til person. Smerter og hævelse i maven samt utilpashed er helt almindeligt i efterforløbet. Det første døgn får du væskedrop, men allerede dagen efter operationen må du så småt begynde at drikke. Det er vigtigt at komme ud af sengen og begynde at røre sig så hurtigt som muligt.
Inden du tager hjem, får du også oplysninger af sygeplejersken om, hvad du skal være opmærksom på i den nærmeste tid mht. medicinering, sårpleje/egenomsorg, opfølgning osv. Vi anbefaler at du er sygemeldt i 3-4 uger for at få tid til at vænne dig til din "nye mavesæk". I begyndelsen tager det f.eks. ret lang tid at indtage den nødvendige daglige væskemængde.
Mulige risici og komplikationer
Selvom risiko for komplikationer er meget lille er al operation forbundet med visse risici afhængigt af typen af operation. Det er vigtigt, at du er opmærksom på de risici, der alligevel er i forbindelse med gastrisk bypass-operation.
o Sårinfektion - Der er en vis risiko for infektion ved alle typer operationer, men er usædvanlig efter kikkertoperation som fx gastric bypass. Sårinfektioner er som regel milde, kan behandles lokalt, og noget din egen læge kan hjælpe dig med.
o Blødning - Blødning, der opstår under eller kort efter kirurgiske indgreb, skal muligvis behandles. I sjældne tilfælde kan det være nødvendigt at udføre yderligere indgreb.
o Lækage - Efter gastrisk bypass kan der opstå lækage i forbindelsen mellem mave og tarm. Dette er en meget sjælden, men alvorlig komplikation, hvor mave- og tarmindhold kan lække ind i bughulen. Hvis der opstår lækage, sker det næsten altid inden for en dag eller to efter operationen. Dette fører til, at man bliver alvorligt syg og ofte skal opereres yderligere.
o Tarmslyng - En gastrisk bypass-operation involverer "kobler om" mave-tarmsystemet. Derfor er der efter indgrebet betingelser for, at tarmene kan sno sig om sig selv og give anledning til såkaldte indre brok og tarmslyng. Risikoen er størst efter vægttab og når vægtstabilitet er opnået. Metoden til gastrisk bypass er blevet ændret over tid for at minimere risikoen for tarmproblemer, men den eksisterer stadig.
Hvorfor vælge Capio CFTK?
- Korte ventetider
- Lang erfaring med tusindvis af patienter
- 3-årigt supportprogram
- To indlæggelsesdøgn
Hvor farligt er overvægt?
Overvægt og fedme er et af vor tids største sundhedsproblemer. Samtidig med, at vi i dag bevæger os mindre og forbrænder færre kalorier, har vi ikke tilpasset kosten til en ny livsstil.