Kvinna sitter i soffa med dator Kvinna i soffa med kaffekopp

Behandling af persondata

Din sundhedstjenesteudbyder er ansvarlig for behandlingen af dine persondata.

Den dataansvarlige

Din sundhedstjenesteudbyder er ansvarlig for behandlingen af dine persondata.

Den dataansvarlige: Capio Specialistcenter AB, Klarabergsgatan 23, 111 21 Stockholm

Den databeskyttelsesansvarlige: My Ericsson, Capio Specialistkliniker, Box 583, 101 31 Stockholm

Formålet med persondatabehandlingen

Hver gang du søger behandling hos os, registrerer vi persondata om dig i forskellige sundhedsregistre. Det skal vi gøre, for at du som patient kan få så god og sikker en behandling som mulig.

Vi behandler dine persondata i sundhedsvæsenet for at

  • føre patientjournal og for at oprette anden dokumentation, som der er behov for under og til behandlingen af patienter,
  • administration, som vedrører dig med det formål at give behandling,
  • at oprette anden dokumentation som følge af love, forordninger og andre bestemmelser,
  • at løbende udvikle og sikre kvaliteten af behandlingen,
  • planlægning, opfølgning, evaluering og tilsyn af virksomheden og til udarbejdelse af statistik om sundhedsvæsenet.

Behandlingen af dine persondata til opfyldelse af disse formål er omfattet af patientdataloven.

Visse persondatabehandlinger forudsætter dit samtykke. Eksempelvis har vi brug for dit samtykke for at sende digitale indkaldelser til dig. Når du har givet dit samtykke til en persondatabehandling, har du altid ret til at trække dit samtykke tilbage, hvorefter persondatabehandlingen skal ophøre.

Kategorier af persondata

Til de nævnte formål med persondatabehandlingen behandler vi dine persondata, hvilket omfatter oplysninger om personnummer, navn, adresse, kontaktoplysninger og sundhedsoplysninger. Vi kan også behandle oplysninger om din e-mailadresse og andre kategorier af følsomme personoplysninger, som anses for at være nødvendige for at tilbyde dig sundhedsydelser.

I visse tilfælde behandles også persondata om nærtstående, som du selv eller de nærtstående har givet til sundhedsvæsenet.

Vi indsamler kun persondata om dig, som anses for at være nødvendige for at opfylde formålene med persondatabehandlingen.

Fortroligheds- og sikkerhedsbestemmelser, der gælder for oplysningerne og behandlingen

Vi må kun udlevere oplysninger om dig, hvis videregivelsen hverken er til skade for dig eller nogen nærtstående. Udgangspunktet er, at videregivelse af dine oplysninger skal ske med dit samtykke. I visse situationer har vi dog i henhold til lovgivningen oplysningspligt over for regionsråd og myndigheder.

For sundhedsregisteret gælder fortrolighed og tavshedspligt. Uvedkommende hindres adgang til dine persondata gennem sikkerhedsforanstaltninger som for eksempel begrænsning af adgangsbemyndigelser til patientoplysninger.

Opbevaring og sortering

I reglen opbevares patientjournaler og de persondata, der findes heri, i mindst 10 år fra sidste behandlingstilfælde, men når det drejer sig om oplysninger til patient- og økonomiadministration, fjernes disse, når de ikke længere er nødvendige.

Sammenhængende journalføring

Journaloplysninger, som er blevet dokumenteret hos én sundhedstjenesteudbyder, ses ikke automatisk hos en anden sundhedstjenesteudbyder. For at give dig den bedst mulige behandling bruger vi såkaldt sammenhængende journalføring. Ved sammenhængende journalføring kan sundhedspersonalet få adgang til journaloplysninger hos andre sundhedstjenesteudbydere, som er vigtige for diagnose og behandling, for eksempel tidligere prøveresultater, lægemidler, diagnoser og behandlinger. Som patient skal du derfor ikke skulle gengive hele din sygdomshistorie, når du søger behandling hos en ny sundhedstjenesteudbyder.

Det er kun den sundhedstjenesteudbyder, som har en igangværende patientrelation med dig, som kan læse oplysninger om dig i en sammenhængende journal. Når sundhedspersonalet hos en ny sundhedstjenesteudbyder, som du møder, vil læse dine oplysninger i en sammenhængende journal, kræves den rette bemyndigelse hos sundhedspersonalet. Du som patient skal give dit samtykke til, at din journal må læses.

Sammenhængende journalføring findes for at gøre sundhedsvæsenet mere sikkert både for dig som patient og for behandleren. Men du har altid mulighed for at frabede dig sammenhængende journalføring ved at spærre for dine journaler.

Nødåbning kan anvendes

Hvis der er fare for liv og helbred, og du er bevidstløs eller alt for medtaget til at give sundhedspersonalet din tilladelse til at læse oplysninger i en sammenhængende journal, er der mulighed for, at sundhedspersonalet kan gøre det alligevel. Så kigger sundhedspersonalet først på, hvilke sundhedstjenesteudbydere der har journaloplysninger om dig i den sammenhængende journal. De journaloplysninger, der vurderes til at have betydning for den aktuelle behandlingssituation, kan personalet få adgang til. Sundhedspersonalet skal så kontakte den anden sundhedstjenesteudbyder, der midlertidigt kan hæve spærringen og dermed gøre det muligt at læse journaloplysningerne med en nødåbning

Spærring af patientjournal

Du har ret til at spærre for din journal eller dele af den for andre sundhedstjenesteudbydere, men så har du selv ansvaret for at informere om det, sundhedspersonalet skal vide for at kunne yde dig en god og sikker behandling. 

Anmodning om spærring skal ske ved den sundhedsinstitution, du har været i kontakt med enten pr. telefon eller besøg.

Ophævelse af en spærret patientjournal

Hvis du selv har spærret din journal og vil have spærringen ophævet, kan vi hjælpe dig med at gøre det. Du skal selv anmode om ophævelse af den spærrede patientjournal. Det kan ikke gøres af en repræsentant eller person med fuldmagt. For at ophæve spærringen skal du selv besøge din sundhedsinstitution.

Biobank

Som patient skal du ofte have taget prøver, eksempelvis blodprøver. Visse prøver gemmes rutinemæssigt i en biobank. En biobank er en samling af prøver, der tages i sundhedsvæsenet og gemmes i længere tid end to måneder, og som kan føres tilbage til en bestemt person.

Som patient skal du tage stilling til, hvordan dine prøver må anvendes. Lovgivningen om biobanken siger, at du skal modtage oplysninger og give dit samtykke til, at dine prøves gemmes, og hvad de må bruges til. Selvom du har givet dit samtykke til, at dine prøver gemmes, har du altid ret til når som helst at ændre din beslutning. Men hvis du har anmodet om, at prøver skal kasseres, er det uigenkaldeligt.

Dine rettigheder

Journalkopier i papirform

Du kan henvende dig til den sundhedsinstitution, som har journalen, eller foretage en bestilling via normal post med den nævnte sundhedsinstitution angivet som modtager. 

Din bestilling skal indeholde følgende:

  • navn
  • personnummer
  • telefonnummer
  • din underskrift
  • hvordan du ønsker at få kopierne (til folkeregisteradressen med anbefalet brev eller afhentning på sundhedsinstitutionen)
  • hvilken modtagelse/afdeling/klinik du besøgte
  • hvilket år, helst specifik dato

Loguddrag

Hvis nogen, som ikke er direkte delagtig i din behandling eller har andre arbejdsoplysninger, der ikke er koblet til din journal, åbner din journal, er det en strafbar handling. Du har ret til at få indsigt i, hvilken adgang der er sket til dine journaloplysninger i journalsystemet.

Anmodning om rettelse af forkerte personoplysninger

Du har ret til at anmode om rettelse af forkerte oplysninger, herunder oplysninger i din patientjournal, ved at henvende dig til den nævnte sundhedsinstitution og anmode om rettelse. Hvis der ikke kan opnås enighed om formuleringen i din patientjournal, har du ret til selv at skrive din afvigende mening ind i journalen.

Det er vigtigt, at vores kontaktoplysninger til dig er korrekte. Din adresse opdateres automatisk via folkeregistret, men hvis du ændrer telefonnummer vil vi gerne, at du meddeler os det.

Anmodning om, at journaloptegnelser fjernes

Du kan ansøge om, at din journal helt eller delvist slettes hos Inspektionen för vård och omsorg, IVO. (Inspektionen for behandling og omsorg).

Klager

Har du klager over, hvordan dine personoplysninger behandles og eller beskyttes eller vedrørende dine rettigheder, vil vi gerne, at du sender skriftlige synspunkter til din sundhedsinstitution. Vi besvarer alle klager skriftligt.     

Du kan også henvende til til Datainspektionen i Sverige (Danmark Datatilsynet], hvis du mener, at vi har behandlet dine personoplysninger forkert.